Forside

Nye aftaler øger NORDENs langsigtede dækning i tørlast - Selskabsnyhed

11. maj 2010

2 af NORDENs egne Panamax-skibe skal de næste 10 år sejle for aluminiumsproducenten Rio Tinto Alcan. Skibene skal bl.a. sejle bauxit til floderne St. Lawrence og Saguenay i det østlige Canada, hvor vintersejlads i de isfyldte farvande kræver isforstærkning.

Om ganske kort tid lægges NORDENs Panamax-skib NORDPOL på dok for at blive forberedt til issejlads i St. Lawrence floden i det østlige Canada. Om vinteren, der strækker sig fra december til april, bliver isen ofte mere end en meter tyk og indeholder en stor mængde ferskvandsis, som er særligt hård og gør området utilgængeligt for skibe, der ikke er isforstærkede.

NORDPOL skal stå klar med sin nye isforstærkning i 4. kvartal, hvor skibet skal sejle for Rio Tinto Alcan frem til maj 2020. Hermed har NORDEN langtidsudbefragtet 2 isforstærkede Panamax-skibe, NORDPOL og NORDKAP, til Rio Tinto Alcan for perioder på 10 år. NORDKAP, som blev isforstærket i 2006, har siden da sejlet for Rio Tinto Alcan i vinterhalvåret. Denne aftale udvides nu til også at omfatte sommersejlads, således at NORDKAP nu er 100 % udbefragtet til selskabet frem til 2020.

”Vi er glade for at kunne styrke vores relationer til Rio Tinto Alcan, som et godt eksempel på de stærke og faste samarbejder, vi forsøger at opbygge med vores kunder. I dette tilfælde har vi desuden kunnet finde en løsning, hvor vi ombygger et af vores skibe for at kunne imødekomme selskabets særlige behov,” siger Peter Norborg, Senior Vice President i NORDENs Tørlastafdeling.

Kontakt:
Peter Norborg, Senior Vice President
Telefon (direkte): +45 3342 0557

 
NORDKAP sejler gennem is - hent foto i høj opløsning 

Produceret af Adapt A/S