Career

Finance Trainee, Denmark

NORDEN takes in one Finance Trainee in Denmark in August 2012.

The Finance Trainee programme in Denmark is an intensive two-year programme consisting of both a practical and theoretical part (in Danish).

After graduation the intention is to offer our Finance Trainee a position as Shipping Controller or Accountant at our headquarters in Hellerup. A short stay of about six month at our office in Singapore may also be a possiblity.

Below please find specific information about the Finance Trainee Programme (in Danish only).

Finance Trainee udannelsen 

The below text is available in Danish only

Et hav af udfordringer

Som Finance Trainee i NORDEN vil du gennem en skræddersyet 2-årig uddannelse få en grundig introduktion til bogholderi, regnskab, økonomi og shippingkontrol i både teori og praksis. Du vil ligeledes få indsigt i international shipping og følge de samme interne uddannelses-moduler, som NORDENs Shipping Trainees deltager i. Du får en travl og spændende hverdag, hvor uddannelsen og arbejdet kommer til at fylde meget. Du vil blive fulgt af en vejleder i din afdeling, og der bliver taget hånd om dig idet du altid har en kollega i nærheden til at guide dig.

Hands-on Finance

Du vil få fast base i hverdagen i skiftende afdelinger på NORDENs hovedsæde i Hellerup. Du bliver en aktiv medspiller i et af vores teams lige fra dag ét. I løbet af de to år vil du komme til at arbejde indgående med kontrolfunktionen i vores Tørlastafdeling og med forskellige funktioner i vores Finansafdeling.

Finance-teori

Sideløbende med det praktiske forløb i en af afdelingerne på NORDENs hovedsæde læser du også HD 1. del (HD 2. del, hvis du har bestået HA eller tilsvarende og har 2 års relevant erhvervserfaring) på Copenhagen Business School. Her vil du lære om statistik, IT, økonomi og finansiering. På vores hovedsæde i Hellerup bliver du undervist i engelsk. Desuden deltager du i skræddersyede teoretiske NORDEN-moduler med Shipping Trainees fra NORDENs kontorer i Hellerup og udlandet.


Foto: Finance- og Shipping Trainees worldwide august 2011

Kvalifikationer

Du skal – som minimum – have en studentereksamen eller højere handelseksamen med et gennemsnit på 7,0 (7-trins-skalaen). Du skal også have bestået matematik på B-niveau både skriftligt og mundtligt og have gode engelskkundskaber samt have bestået regnskab/økonomifag. Lige så vigtige er dine personlige kvalifikationer og din indstilling til tingene: At du er åben, nysgerrig og vedholdende og kan identificere dig med vores kerneværdier: Fleksibilitet, pålidelighed, empati og ambition.

Løn under uddannelsen

Som Finance Trainee i NORDEN vil du få en god elevløn under uddannelsen, aktuelt ca. 14.000 kr. pr. måned i det første elevår, hvorefter lønnen reguleres.

Når du er færdiguddannet

Når du er færdiguddannet, er der mulighed for at blive ansat som Shipping Controller eller Accountant i NORDEN. Under uddannelsen får du basisviden inden for begge områder – og vil efterfølgende sammen med NORDEN finde den rette placering for dig.

Shipping Controller i Tørlastafdelingen

Som Shipping Controller har du bl.a. ansvaret for:

  • Beregning af lejebetaling for de skibe, NORDEN har indbefragtet (lejet) af andre rederier.
  • Beregning af udestående balancer på skibe, vi har udbefragtet (lejet ud) og som er blevet tilbageleveret til os igen.  Her har du dialog med lejerens mægler omkring dokumentation, afstemning og endelig opgørelse.
  • Indsamling og godkendelse af udgifter ifm. skibenes havneanløb, betaling af skibsmæglere og havneagenter og til slut opdatere forretningssystemet i denne forbindelse.
  • Sammenligning af den tid skibene har brugt på at ligge i havn for at laste eller losse last i forhold til, hvilken tidsaftale der er indgået med kunden. Dette er såkaldte liggetidsberegninger, der efterfølgende afregnes med kunden.

Du skal sikre en høj grad af datakvalitet i vores systemer ved løbende detaljeorienterede check og opfølgninger. I hverdagen har du stor international kontakt, hvor et velformuleret engelsk sprog er nødvendigt.

Accountant i Finansafdelingen

Finansafdelingen har forskellige sektioner. Som medarbejder i Vessel Accounting:

  • Bogfører du alle indtægter og omkostninger vedrørende skibenes rejser.
  • Afstemmer du løbende udeståender med befragtere (kunder) og leverandører (andre rederier, som NORDEN har lejet skibe af) for at sikre overensstemmelse mellem de kommercielle tal og de regnskabsmæssige tal. De regnskabsmæssige tal ligger til grund for al intern og ekstern finansiel rapportering.
  • Laver du i forbindelse med månedslukninger periodisering af skibenes rejser i henhold til de reviderede budgetter.

Det er vigtigt, at du er vedholdende med dit arbejde, og selvstændigt søger at finde løsninger på komplekse problemstillinger. Derudover er datamængderne store, så en væsentlig del af arbejdet foretages i Excel, som du skal have flair for at arbejde med.

I sektionen Finance Accounting bogfører du alle omkostninger vedrørende NORDENs egne skibe. Derudover er kasse-, og rejseafregningsfunktionen samt Finansafdelingens funktion for udgående betalinger også placeret her.

Det er essentielt, at bl.a. betalinger af lejen for skibene betales rettidigt. Det er Shipping Controlleren, der forbereder disse betalinger, inden de fysisk effektueres af Finansafdelingen. 

Kompetencer og profil

Du skal som person være detaljeorienteret, vedholdende og selvstændig. Du skal levere kvalitet og være grundig i din opgaveudførelse. Du skal have flair og interesse for at arbejde med tal og systemer generelt, i Finansafdelingen især Excel.

Ud i verden

Efter endt uddannelse er det hensigten, at du bliver tilbudt en 6 måneders udstationering på vores kontor i Singapore, hvorefter du returnerer til hovedkontoret i Hellerup. 

 

Mere information

Finance Trainee 2012 brochure (på Dansk):

 Working at NORDEN
 Corporate culture
 Facts on Danish Shipping

Besøg også vores Shipping Trainee site 2012 - Film om uddannelsen 

Da man som Finance Trainee i NORDEN deltager i de samme skræddersyede teoretiske NORDEN-moduler som NORDENs Shipping Trainees, kan du med fordel besøge vores Shipping Trainee site (på dansk). 

 www.shippingtrainee.dk


Se bl.a. film om Shipping Trainee Uddannelsen.